Find
forhandler

Vidste du, at julemad er farligt for vores kæledyr?

26. november 2020

Vidste du, at julemad er farligt for vores kæledyr?

December byder på julehygge for store og små, men julen er også den tid på året, hvor flest katte og hunde spiser mad og andre genstande, som de bestemt ikke kan tåle.

Julens mange søde sager

Julesmåkager, julechokolade og konfekt efterlades på sofabordene lige i højde for nysgerrige og lækkersultne katte og hunde. Den mørke chokolade er dog en farlig fristelse for både katte og hunde, da det indeholder theobromin, som fordøjes langsomt hos hunde og katte, hvilket kan forårsage en forgiftning på grund af ophobningen af stoffet i kroppen.

Derfor kan dit kæledyr få chokoladeforgiftning, som kan give symptomer 4 – 20 timer efter den har været forbi chokoladeskålen. Har du mistanke om, at dit kæledyr har fået chokoladeforgiftning, er det en god idé at søge dyrlæge.

Rosiner og nødder

Valnødder, mandelsplitter og rosiner dufter og smager dejligt, men du bør ikke dele dem med dit kæledyr. Heller ikke selvom de er har trukket længe i årets julegløgg og er blevet dejlige bløde.

Rosiner er faktisk utrolige farlige for hunde, hvilket kommer som en stor overraskelse for mange. Vindruer og rosiner indeholder et stof, som hunde ikke kan tåle. 2,8 gram rosiner pr. kg kropsvægt er nok til at kunne forårsage nyresvigt hos modtagelige dyr.

Den fede julemad er ikke dyremad

Duften af julemad breder sig, og den fede julemad kan være svær at håndtere for vores firbenede venners maver. Den fedtholdige mad kan medføre infektion i bugspytkirtlen eller diarré.

Pas på ben fra anden og flæskestegen

Hvis dit kæledyr skal smage et lille stykke af ande- eller flæskestegen, er det vigtigt, at der ikke er ben med. Ben fra andestegen kan splintre og forårsage store skader.

Katte og hunde kan ikke tåle hvidløg og løg

Løg og hvidløg er også giftige for hunde og katte. Især hvidløg er de ekstra sensitive overfor, da de ikke kan tåle stoffet organothiosulfat. Vi bruger ofte både løg og hvidløg som smagsgivere i vores madlavning, men det er vigtigt at huske på, at vi ikke giver maden tilsat løg eller hvidløg til vores kæledyr.

Kan jeg ikke forkæle mit kæledyr i juletiden?

Jo, det kan du naturligvis. I årenes løb er udvalget af julesnacks til kæledyr blevet større og større. Der findes hos vores forhandlere både julesokker fyldt med lækre dental snacks og julesmåkager til hunde, som I kan forsøde julen med.

Vi ønsker jer alle en rigtig glædelig jul.

Kontakt os

Faunakram Pet Food A/S
Lyngbyvej 403
2820 Gentofte
Danmark
CVR: 37493449

Telefon: +45 44 22 75 40
Telefon SE +46 (0) 10 888 6640

VOV@FAUNAKRAM.COM

CSR Politik

Om Faunakram

Faunakram er grundlagt af hunde- og katteejere samt opdrættere, der har hunde og katte som deres passion og hobby.

Derfor bliver alle produkter smagstestet, inden vi lancerer dem på markedet. Faunakram sælger deres produkter i flere lande i Skandinavien og EU og
producerer derfor store mængder, der gør, at premium produkterne kan tilbydes til lave priser.

Om os
user linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram