Find
forhandler

Tag dig godt af kæledyrene i den kolde tid

14. januar 2021

Tag dig godt af kæledyrene i den kolde tid

Vi putter os i varmt tøj, når vi skal ud, og bruger de fleste af døgnets timer inden døre. Den kolde tid er over os, og vi skal huske, at det også gælder vores kæledyr. Uanset om du er hunde- eller katteejer, og uanset hvilken race eller type kæledyr du har, er der nogle ting, du som kæledyrsejer skal være opmærksom på, når vinteren bider.

Pels er dyrets overtøj, men…

Ligesom du tager den varme frakke på, når du skal ud at gå, anlægger dit kæledyr en dejlig varm vinterpels – hvis det vel at mærke færdes jævnligt udenfor. Vinterpelsen beskytter mod det almindelige vintervejr, men er der meget frost eller blæsende, kan det være nødvendigt med ekstra varmeunderstøttelse ved for eksempel at give kæledyret dækken på eller supplere med ekstra foder. Motion og bevægelse er vigtig uanset vejret, men sørg for, at dyret bliver helt tør efter endt gåtur. Det er ligeledes en god idé at kalde din kat ind lidt oftere.

Vejsalt = poternes forbandelse

Det er svært at komme udenom vejsalt, når først sneen falder. Især hvis man er hund eller kat og altså ikke går med støvler som os andre. I Danmark salter vi meget på både lande- og villaveje, og salt svier i poternes sprækker og revner. Saltet får is og sne til at smelte, og dette smeltevand er ekstremt koldt og kan gøre meget ondt. Heldigvis er der et par ting, du kan gøre for at passe på poterne:

  1. Brug potevoks. Potevoks danner en beskyttende hinde omkring poterne og forhindrer sne, sjap og vejsalt i at trænge ind.
  2. Trim det lange hår mellem poterne, hvis dit kæledyr er langhåret, så der ikke samler sig isklumper i det.

Lys i mørket

Vintermånederne betyder langt færre timer med lys, og både morgen- og aftenture med hunden vil foregå i mørke. Sørg derfor for reflekser og lys til din hund. Langt flere trafikulykker sker i vinterhalvåret end i sommerhalvåret, og man kan lige så godt gå med livrem og seler, når man nu går med hundesnor.

Vær forsigtig med forfrysninger

Forfrysninger forekommer oftest på dyrets halespids, næse, ører og poter. Oplever du misfarvninger på nogle af disse, eller er dyrets almene tilstand påvirket, kan det være tegn på forfrysninger. I så fald er det vigtigt, at dyret får varmen naturligt, og at du ikke gnubber på området. Tag kontakt til dyrlægen, hvis du har spørgsmål og brug for rådgivning.

Gode vinterråd:

  • Din hund kan få dårlig mave af at spise sne, så giv den en tår vand inden gåturen, og undgå boldleg med sne.
  • Isen er altid usikker et eller andet sted, så hold dine kæledyr fra den!
  • Overvej lidt ekstra mad, hvis vinteren er meget hård, eller dit kæledyr ikke er purung længere. Mængden afhænger af både alder og race, så spørg din dyrlæge til råds.
  • Sørg for en lun hule til din kat i for eksempel en garage, så den altid har et sted at søge ly.
Nyheder fra Faunakram

Få vores nyhedsbrev tilsendt

Tilmeld nyhedsbrev dk
Kontakt os

Faunakram Pet Food A/S
Lyngbyvej 403
2820 Gentofte
Danmark
CVR: 37493449

Telefon: +45 44 22 75 40
Telefon SE +46 (0) 10 888 6640

VOV@FAUNAKRAM.COM

CSR Politik

Om Faunakram

Faunakram er grundlagt af hunde- og katteejere samt opdrættere, der har hunde og katte som deres passion og hobby.

Derfor bliver alle produkter smagstestet, inden vi lancerer dem på markedet. Faunakram sælger deres produkter i flere lande i Skandinavien og EU og
producerer derfor store mængder, der gør, at premium produkterne kan tilbydes til lave priser.

Om os
user linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram