Find
forhandler

Lær hvordan – sådan krammer du bedst din hund og din kat

Mennesker har brug for kram. Der er lavet undersøgelser, der viser, at vi har brug for 4 kram om dagen for at overleve og undgå depression, 8 kram om dagen for at opnå mental ligevægt … og 12 varme knus om dagen hjælper os til ægte psykologisk vækst.

Det er faktisk ikke meget anderledes for din hund eller din kat – men krammene skal foregå på en anden måde. Når vi fremhæver et menneske, der giver ”de bedste kram!”, så er det noget med at holde tæt, holde fast, og gøre det i et vist stykke tid, så vi rigtigt mærker hengivenheden. Det er ikke vejen frem med dit kæledyr!

Din hund og din kat elsker kropskontakt

Du kender det garanteret. Du har lagt dig, måske for at tage en lur, eller sat dig dybt ned i sofaen eller lænestolen. Der går nøjagtig rigtig kort tid, før din hund eller din kat opdager det, og straks lægger sig tættest muligt ind til dig, eller endda ovenpå dig. Helt veltilfreds.

Det er egentlig ikke så svært at gennemskue årsagen til det, for du behøver bare kigge på et kuld hvalpe, der altid sover i en tæt bunke. Hunde er flokdyr, og nærheden skaber en forbindelse i flokken og giver tryghed og ro i sindet.

Katte er ikke på samme måde flokdyr – hvis vi lige ser bort fra løverne – men alligevel ser du nøjagtig samme adfærd hos eksempelvis staldkillinger. De er i en tæt gruppe sammen og giver hinanden varme og nærhed og hjælper hinanden med at holde vagt. Har du flere katte i huset, ser du også ofte, at de vælger at sove sammen … hvis de altså ikke kan sove med dig.

For os alle kan verden være et skræmmende, uforudsigeligt sted, og er vi en del af en gruppe eller en flok, bliver livet meget nemmere og rarere. Og husk, at DU er din hunds eller kats flok. Du er den stærke, den der passer på og yder omsorg – den, det er allerbedst at være tæt på.

Læs deres kropssprog og kend tegnene på samtykke

Når du interagerer med dit dyr fysisk (klap, aer osv.), så prøv at lægge mærke til deres kropssprog for at se, om de er glade for interaktionen, og om de stadig giver samtykke.

Det betyder, at du skal lære at opdage og forstå deres kropssprog. Hvilke tegn, der viser, at de foretrækker, at du stopper interaktionen, og hvilke tegn, der betyder, at de nyder det og ønsker, at det fortsætter.

Positive tegn er eksempelvis at læne sig ind i dig, skubbe deres næse ind i dig eller lægge poten på dig. Det er en måde at bede om mere opmærksomhed på og er dyrets måde at give samtykke på.

Negative tegn er eksempelvis, at dit dyr læner sig væk, kigger væk, måske endda viser det hvide i øjnene. Eller, hvis de bevæger sig væk fra dig, når du holder pause, er det deres måde høfligt at vise, at de helst ikke vil fortsætte interaktionen.

Eksemplerne her er almindelige og klassiske, men dyr har ligesom mennesker forskellige personligheder. Derfor er det en god idé at observere lige netop din hund eller kat, og lægge mærke til, om de giver dig nogle særlige tegn for mere eller mindre interaktion. Hold også gerne pauser undervejs, og se, hvad de så gør. Har de stadig lyst til at være med? Vil de egentlig gerne være lidt i fred nu? På den måde respekterer du dit dyr og dens behov.

Sådan omsætter du menneskekram til hunde- og kattekram

Det er bedst at undgå at sådan rigtigt kramme din hund eller kat – for selvom et tæt varmt kram er skønt for mennesker, kan det føles truende for dit kæledyr. Når de skal overleve i naturen, er de nødt til at kunne bruge deres kroppe frit. Bliver de holdt nede eller holdt fast, plejer det at betyde, at de er underlegne, har mistet kontrollen og måske er i problemer (som fx at være fanget af et større rovdyr). Derfor kan en hund eller kat instinktivt blive bange, når de holdes fast, selv om det er i et hyggekram. Du har sikkert også oplevet, at de meget hurtigt spræller og vrider sig løs, hvis du prøver. Det er helt naturlig overlevelsesadfærd.

Den bedste måde at kramme din hund eller kat er altså at ikke fastholde dem på nogen måde. Vær meget gerne tæt på dem, og gerne ofte – men sørg for, at de har friheden til at bevæge sig væk, hvis de vil. Bliver de liggende tæt på dig, kan du eventuelt lægge en arm løst om dyret, og nusse og og ae blidt. Når du og din hund eller kat ligger tæt sammen, og kæler, er det et stærkt tegn på kærlighed, der cementerer jeres forbindelse. Din tilstedeværelse beroliger helt enkelt dit dyr. Vær opmærksom på, at dit kæledyr har brug for konstant genbekræftelse på, at du er der for dem. Du skaber tryghed og bekræftelse ved at lade din hund eller kat være tæt på dig i mindst et par minutter, og gerne længere. Skubber du dem væk, kan det få din hund eller kat til at undre sig og føle sig usikre, især hvis det sker gentagne gange. Når de får lov at være tæt på dig, gør det dem glade, får dem til at føle sig trygge og giver dem trøst.  

Og som en kæmpe positiv sidegevinst får du samme mentale velvære som din hund og din kat af den tætte kropskontakt.

Katte er kødædere, ikke? Hvorfor ser vi dem så ofte spise grøntsager, græs og planter? Det skyldes sandsynligvis to ting. At nogle katte godt kan lide grønt, og at katte også bruger græs og planter som brækmiddel for at holde maven i orden. Men nogle planter er giftige og et konstant ”grøntspiseri” kan også være tegn på katte-stress.

Videnskaben er stadig lidt usikker på, hvorfor katte (og hunde for den sags skyld) indimellem spiser grønt som planter, græs eller grøntsager. Men de fleste hælder til, at den vegetariske kost dels dækker over både smag for grøntsager og som en slags ”medicin” til at holde maven i orden. Katte bruger sandsynligvis det grønne til at hjælpe dem af med ”hårboller”. Men da ikke alle katte kaster op af at spise det grønne, vurderer fagfolk, at de små rovdyr også bare godt kan lide vegetarisk kost indimellem.

En skive citron i plantemulden

Katte har desværre ikke et sikkert ”kompas” for, hvilke planter de ikke kan tåle som f.eks. ”julestjerner”, påskeliljer og mange andre. Så har du sådan nogle derhjemme, så sæt dem et sted, hvor katten ikke kan nå dem. Du kan også stænke en lille smule eddike eller peber på bladene. Så holder katten sig væk fra planten. Katte hader også duften af citrus. Så du kan lægge en citronskive i jorden på de planter, som du ikke vil have ædt (lad være med at sprøjte bladene med koncentreret citron-olie. Det kan være giftigt for katten). Du kan også vælge planter, som katten ikke bryder sig om. Såsom alle planter med torne.

Du kan til gengæld glæde din kat (og dens mave) ved at have lidt græs i potter indendørs. En lille smule (giftfrit) græs er en gave til en huskat.

Hvis din kat konstant spiser planter eller græs, kan det også være et tegn på, at dyret er stresset og nervøs. For at finde ro tygger katten hele tiden på noget. Er din kat en inde-kat, kaster den sig gerne over dine planter, fordi den ikke har adgang til græs. Hvis det er tilfældet, er det vigtigt at du fjerner eventuelle giftige planter fra hjemmet. Eller i det mindste placerer dem på et ufremkommeligt sted.

Tegn på katte-stress

Du skal ikke være bekymret, hvis din kat somme tider spiser græs og kaster op. Det er almindelig katteadfærd. Nogle forskere mener i øvrigt også, at grøntspisende katte får en række næringsstoffer og vitaminer, som de bruger til at opretholde en sund fordøjelse. Græs er trods alt fiberrig kost.

Men hvis din kat konstant spiser grønt, er det en god idé at se efter tegn på stress hos din kat. En kats tegn på stress minder ganske meget om de tegn, vi kender fra os selv. Hvis katten trækker sig tilbage og bliver mindre social. Hvis den sover dårligt, eller vis den spiser alt for lidt (eller alt for meget) igennem længere tid, kan den være stresset.

Så må du træde til og hjælpe den.

Du kan hjælpe din kat af med stress sådan her:

Det er også fornuftigt at tjekke med dyrelægen, om din kat har brug medicin, hvis den konstant gnasker planter og andet grønt.

Hvis din kat er en udekat, kan du jo dårligt tjekke alle de grønne planter eller blomster, som den kommer i nærheden af. Men mange katte holder sig til velafgrænsede områder. Så det første, du skal gøre, er selvfølgelig at sikre dig, at din egen have ikke indeholder planter eller lignende, som kan være giftige for din kat.

Giftige udeplanter for katte er f.eks. blåregn, morgenfruer, liljer og hortensiaer.

Katte er kendt for at være kræsne, og meget svære at få til at skifte foder eller snacks. Det skyldes at katten ”spiser” med næsen, som nogle udtrykker det. Lugter maden ikke som den plejer, så afviser kattene ofte at spise foderet eller snacks i første omgang. Da duften er afgørende for om katten tager godt imod foderet, bruger seriøse producenter af kattefoder og snacks derfor meget tid på duft- og smagstest af foder og snacks inden det lanceres på markedet. Faunakram er i blandt de firmaer, der tester alle produkter grundigt i smagstest med katte af forskellige racer.

Såfremt kattene ikke vil spise foderet eller snacken, bliver lanceringen simpelthen aflyst, og produktudviklingen fortsætter indtil der opnås større succes i smagstestene. I langt de fleste tilfælde kræver det dog stadig vedholdenhed og timing at få katte til at ændre spisevaner. Det er meget vigtigt, at kattene får tørfoder, da dette hjælper med at pleje deres tænder og tandkød. Det er også vigtigt for din kats sundhed, at foderet indeholder den rette vitamin-, mineral- og aminosyresammensætning. Er du i tvivl om dine katte får nok væske, kan du også afhjælpe dette ved at give katte vådfoder.

Katte elsker ofte vådfoder grundet dets duft. Duften af vådfoder kommer ofte fra indvolde såsom lever, nyrer, hjerte osv. fra andre dyr, hvilke tiltrækker mange katte.

Klik her for at se Faunakrams udvalg af tørfoder: Tørfoder til katte Archives – FAUNAKRAM eller vådfoder til katte: Katte vådfoder Archives – FAUNAKRAM

Og find os hos dine nærmeste forhandlere: FORHANDLERE – FAUNAKRAM

Slidgigt er en sygdom, som kendetegnes ved, at ledbrusken efterhånden nedbrydes. Da katte udviser ofte mere diskrete symptomer end hunde, kan det være svært at opdage om den har slidgigt. Du kan dog være opmærksom på følgende:

Hvis din kat udviser ét eller flere af disse symptomer kan det tyde på at noget er galt og katten burde derfor blive tilset af en dyrlæge.

Har din kat slidgigt er tilstanden desværre kronisk og uhelbredeligt, men en række behandlingstiltag kan dog godt hjælpe med at hindre sygdommen i at udvikle sig.

Da overvægt hos katte kan forværre sygdommen, kan et vægttab være en god start. Er din kat overvægtig, kan du sørge for at tilpasse din kats kalorieindtag i forhold til dens behov og aktivitetsniveau og undlade at give den godbidder. Fedtsyrer fra fede fisk med et højt indhold af omega 3 og 6 samt glucosamin har desuden også god effekt på gigtramte led – et foder med højt indhold af disse vil derfor være til gavn for din gigtplagede kat.

Klik her for at se Faunakrams udvalg af tørfoder til katte: Tørfoder til katte Archives – FAUNAKRAM

Og find os hos dine nærmeste forhandlere: FORHANDLERE – FAUNAKRAM

Vi putter os i varmt tøj, når vi skal ud, og bruger de fleste af døgnets timer inden døre. Den kolde tid er over os, og vi skal huske, at det også gælder vores kæledyr. Uanset om du er hunde- eller katteejer, og uanset hvilken race eller type kæledyr du har, er der nogle ting, du som kæledyrsejer skal være opmærksom på, når vinteren bider.

Pels er dyrets overtøj, men…

Ligesom du tager den varme frakke på, når du skal ud at gå, anlægger dit kæledyr en dejlig varm vinterpels – hvis det vel at mærke færdes jævnligt udenfor. Vinterpelsen beskytter mod det almindelige vintervejr, men er der meget frost eller blæsende, kan det være nødvendigt med ekstra varmeunderstøttelse ved for eksempel at give kæledyret dækken på eller supplere med ekstra foder. Motion og bevægelse er vigtig uanset vejret, men sørg for, at dyret bliver helt tør efter endt gåtur. Det er ligeledes en god idé at kalde din kat ind lidt oftere.

Vejsalt = poternes forbandelse

Det er svært at komme udenom vejsalt, når først sneen falder. Især hvis man er hund eller kat og altså ikke går med støvler som os andre. I Danmark salter vi meget på både lande- og villaveje, og salt svier i poternes sprækker og revner. Saltet får is og sne til at smelte, og dette smeltevand er ekstremt koldt og kan gøre meget ondt. Heldigvis er der et par ting, du kan gøre for at passe på poterne:

  1. Brug potevoks. Potevoks danner en beskyttende hinde omkring poterne og forhindrer sne, sjap og vejsalt i at trænge ind.
  2. Trim det lange hår mellem poterne, hvis dit kæledyr er langhåret, så der ikke samler sig isklumper i det.

Lys i mørket

Vintermånederne betyder langt færre timer med lys, og både morgen- og aftenture med hunden vil foregå i mørke. Sørg derfor for reflekser og lys til din hund. Langt flere trafikulykker sker i vinterhalvåret end i sommerhalvåret, og man kan lige så godt gå med livrem og seler, når man nu går med hundesnor.

Vær forsigtig med forfrysninger

Forfrysninger forekommer oftest på dyrets halespids, næse, ører og poter. Oplever du misfarvninger på nogle af disse, eller er dyrets almene tilstand påvirket, kan det være tegn på forfrysninger. I så fald er det vigtigt, at dyret får varmen naturligt, og at du ikke gnubber på området. Tag kontakt til dyrlægen, hvis du har spørgsmål og brug for rådgivning.

Gode vinterråd:

Kontakt os

Faunakram Pet Food A/S
Lyngbyvej 403
2820 Gentofte
Danmark
CVR: 37493449

Telefon: +45 44 22 75 40
Telefon SE +46 (0) 10 888 6640

VOV@FAUNAKRAM.COM

CSR Politik

Om Faunakram

Faunakram er grundlagt af hunde- og katteejere samt opdrættere, der har hunde og katte som deres passion og hobby.

Derfor bliver alle produkter smagstestet, inden vi lancerer dem på markedet. Faunakram sælger deres produkter i flere lande i Skandinavien og EU og
producerer derfor store mængder, der gør, at premium produkterne kan tilbydes til lave priser.

Om os
user linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram