Find
forhandler
Dyrlægens BrevkasseKategori: AvlRisiko ved hvalpe
Marianne F. Nielsen asked 6 år ago

Jeg har en skøn lille mopse pige som lige er blevet 2 år. Hvor stor er risiko ved kejsersnit for at miste moderen. Hendes egen mor har fået 3 kuld uden problemer, men det siges jo at mops ikke er de bedste til at føde. Jeg har været inde og læse en hel masse om hele forløbet, men ved ikke om jeg tør, da jeg synes der er så mange ting der kan gå galt, og hvornår skal man søge hjælp o.s.v.

1 Svar
Flemming Obling Medarbejdere answered 6 år ago

Hej Marianne Frimodt
Kejsersnit på hund er, for langt de fleste dyreklinikker, en rutine operation og der gennemføres mange på årsbasis. Når man skal se på risikoen for tævens liv i forbindelse med et kejsersnit, er det væsentligt , at skelne mellem planlagte ( elektive ) og akutte kejsersnit. Ved de planlagte operationer har dyrlægen mulighed for, at skanne eller røntgenfotografere livmoder og fostre og vurdere størrelse af disse. Samtidig kan der laves diverse blodprøver til dokumentation af den fysiologiske tilstand hos tæven. Sådanne tiltag vil kunne reducere risikoen for tæven til et absolut minimum. Ved akutte kejsersnit, der ofte gennemføres efter et længerevarende kompliceret og uproduktivt fødsels forløb, hvor tæven kan svækkes og være fysiologisk belastet , må risikoen absolut anses for at være forøget. I den internationale litteratur angives ,at risikoen for fatalt udfald, i forbindele med kejsersnit på belastede tæver, er ca.1%.  Hos de forløste hvalpe er dødeligheden ca.10%.
Med dine bekymringer for gennemførelsen af din hunds drægtighed, er det anbefalelsesværdigt, at du inden tæven bliver parret, gennemgår forløbet med din lokale dyrlæge, der så har mulighed for, at vejlede om forløb og samtidig følge jer sikkert på vej.

Med venlig Hilsen
Flemming Obling

Om Faunakram

Faunakram er grundlagt af hunde- og katteejere samt opdrættere, der har hunde og katte som deres passion og hobby.

Derfor bliver alle produkter smagstestet, inden vi lancerer dem på markedet. Faunakram sælger deres produkter i flere lande i Skandinavien og EU og
producerer derfor store mængder, der gør, at premium produkterne kan tilbydes til lave priser.

Om os
user linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram