Find
forhandler
Christina asked 5 år ago

Hej,
min hund ( blanding af shih tzu/ dværg puddel) er lige blevet kastreret, han er 5 1/2 mrd. Skal han have foder til kastreret hunde el forsætte med hvalpefoder indtil han er 10-12 mrd?

1 Svar
Flemming Obling Medarbejdere answered 5 år ago

Hej Christina
Om du vælger, at fodre med hvalpefoder indtil din hund  10-12 måneder gammel, eller du vælger at skifte til voksenfoder nu, er et spørgsmål om personligt temperament. Begge dele kan anvendes, men når man bruger hvalpefoder, der er mere energirig pr. kg. tørfoder end voksenfoder, er det for, at hvalpens relativt lille  mavesæk får mulighed for at udvikle sig i et roligt tempo. Med hvalpefoderet kan man typisk anvende mindre portioner og alligevel få en tilpas næringsmængde per måltid. Er der tale om et voksenfoder, skal der mere fyld i skålen, for at få samme mængde proteiner og kalorier. For den udvoksede hund, med et konstant energibehov, kan forskellen mellem behovet for et hvalpefoder og et voksenfoder være helt op til 50%.
Den problemstilling du skitserer, involverer en lille hund , der på grund af et kirurgisk indgreb med et ændrer på dens stofskifte, lige i overgangsfasen til voksen hund. Det betyder, at fra dag 1 efter operationen nedsættes forbrændingen og dermed behovet for kalorier, men nedsætter ikke  samtidig behovet for proteiner. Det behov ændrer sig først når hunden har nået sin udvoksede vægt, og det ligger nok ca. 11/2 måned frem i tiden.
Derfor kunne anbefalingen til jeres videre fodring være, at anvende hvalpefoder den næste 1 1/2 måned, med stærk fokus på passende ( læs: ikke for voldsom) vægtudvikling, således at vægten ved overgang til voksenfoder er idealvægten . Spørg evt.din dyrlæge hvad idealvægten er for den nævnte blanding.
Efter skift til voksenfoder og evt. fodring 2 x daglig, kan det absolut anbefales, at veje hunden mindst hver 4.uge. Det er nemmere at håndtere overvægt, når der foreligger aktuelle og præcise målinger af vægten.
Med venlig hilsen
Flemming Obling

Om Faunakram

Faunakram er grundlagt af hunde- og katteejere samt opdrættere, der har hunde og katte som deres passion og hobby.

Derfor bliver alle produkter smagstestet, inden vi lancerer dem på markedet. Faunakram sælger deres produkter i flere lande i Skandinavien og EU og
producerer derfor store mængder, der gør, at premium produkterne kan tilbydes til lave priser.

Om os
user linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram