Find
forhandler
Maria asked 10 måneder ago
Hej
Jeg har en kat og hun er 6 år. Min forældre har haft hende i 2,5 år og jeg har fået hende for 2 måneder siden da de ikke længere kunne passe på hende. Mig og min kæreste er begge i start 20’erne, han studere og jeg arbejder fuldtid. Min kat har været vant til at der altid var nogle hjemme da hun boede hos mine forældre men efter at komme her til os er hun alene stort set alene alle hverdage i morgentimerne når vi er i skole og på arbejde. Min kat er den stille type der passer sig selv og kommer når hun gerne vil kæles. Hun har konstant foder og vand til rådighed og tager af det når hun har behov. Hendes kattebakke er altid tom så hun altid har adgang til den. Hun bruger mange af hendes timer på at sove og er meget rolig. Hun viser kun klør hvis man provokere hende i længere tid ellers viser hun ingen former for aggression. Heller ikke overfor høje lyde der bliver skabt hvis vi kommer til at råbe højt af glæde eller lave nogle pudsige bevægelser. Nogle gange bliver hun bange af høje lyde udefra og gemmer sig væk. Eksempelvis nytår.

I de sidste 24 timer har hun vist aggressivt adfær over 3 gange. Mig og min kæreste har tendens til at grine højt eller lave høje lyde imens vi laver sjov med hinanden. I går sad vi på sofaen og jeg fik lavet en høj lyd der gjorde hun hoppede op og bed mig i ryggen. Vi fik fjernet hende og jeg troede det var måske fordi hun havde opfattelsen af jeg var kommet til skade så hun ville beskytte mig. I dag ligger mig og min kæreste i sengen i morges og jeg får grint lidt højt imens jeg driller ham. Her hopper vores kat op og angriber min kærestes hovede og efterlader et sår på hans hovedbund og pande som bløder. Hun tager fat i har med hendes klør samt bider ham. Vi synes det mærkeligt men får fjernet hende og kigget på såret. Igen om aftenen ligger vi i sengen og min kæreste får en god mail der får mig til at juble og hoppe op og ned på sengen. Dette får vores kat til at springe op i min kærestes ansigt og gribe fat med hendes klør samt mund og efterlader endnu et dybt sår i hans hovedbund. Vi får hende væk fra ham. Hvis vi ikke valgte af gøre noget ville hun havde blevet ved at at holde fast i hans hovede.

jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Hun har aldrig vist den form for aggression over for os før og vi har ikke ændret noget som helst i vores adfærd i de sidste 24 timer. Hun er meget rolig og passer sig selv men plejer at fortælle os når hun gerne vil kæles. Vi giver hende alt hvad vi kan af kærlighed i de timer vi er hjemme. Hun elsker at leje med poser og papkasser og det får hun også lov til.

håber i kan hjælpe.

mange hilsner Maria

1 Svar
Flemming Obling Dyrlæge svaret 10 måneder siden
Hej Maria
 Lad det fra starten være slået helt fast : Aggressive katte er farlige for både mennesker og andre dyr. Kattebid og krads er ofte voldsomme, og sårene tilsvarende ofte forurenet med sygdomsfremkaldende bakterier fra kattens mundhule,med alvorlige infektioner tilfølge.
Katteaggression mod ejerne er relativt almindeligt forekommende og ses hyppigt hos alene katte, der som killinger ikke fik en tilfredsstillende socialisering ( i 2.-12. leveuge ). Sådanne katte vil ofte, livet igennem, udvise tegn på stresset adfærd, som dog kan være svære at afkode ,og som ejer ikke nødvendigvis forbinder med en afvigende psyke.
Forløbet du beskriver indikerer , at din kat har et stressbetinget reaktionsmønster. Ganske vist er det formentlig  en høj lyd der udløser kattens reaktion, men da lyde ikke kan angribes og nedlægges, forskydes den voldsomme reaktion fra lyden til noget meget fysisk: Dig og din kæreste. Det kunne også have været en hurtig bevægelse der aktiverede den uønskede adfærd. Men under alle omstændigheder kan det være svært at sikre sig mod flere angreb og eventuelle forsøg på berolige katten, skal vurderes i forhold til risiko for yderligere skader. Selv uskyldig kælen med katten kan forvandles til et lynangreb.
Katte elsker huler og højder, hvor de kan overskue området og i øvrigt gemme sig væk  ( i mørke ), så hvis ikke den facilitet lige er installeret , kunne det være en del af første forandring. I kombination med dette eller måske som allerførste tiltag, kan I anskaffe et produkt der hedder Feliway, der består af en forstøver mekanisme, der via fordampning af en væske, udsender beroligende såkaldte feromoner i kattens omgivelser. Feromoner er kemiske forbindelser der udskilles fra katten og sender kemiske signaler til artsfæller. I Feliway er det, efter producentens oplysninger, kun positive feromer der udsendes, og det kan hos nogen lægge en dæmper på et opkørt temperament.
Adfærdsterapeut og klinisk undersøgelse hos en dyrlæge, skal da også nævnes. Men opmærksomheden må ikke fjernes fra, at katte der har udvist viljen til den observerede  reaktion, ofte gør det igen. Næste gang kan det være mod gæster på besøg, heriblandt små børn!!
Med venlig hilsen
Flemming Obling

Kontakt os

Faunakram Pet Food A/S
Lyngbyvej 403
2820 Gentofte
Danmark
CVR: 37493449

Telefon: +45 44 22 75 40
Telefon SE +46 (0) 10 888 6640

VOV@FAUNAKRAM.COM

CSR Politik

Om Faunakram

Faunakram er grundlagt af hunde- og katteejere samt opdrættere, der har hunde og katte som deres passion og hobby.

Derfor bliver alle produkter smagstestet, inden vi lancerer dem på markedet. Faunakram sælger deres produkter i flere lande i Skandinavien og EU og
producerer derfor store mængder, der gør, at premium produkterne kan tilbydes til lave priser.

Om os
user linkedin facebook pinterest youtube rss twitter instagram facebook-blank rss-blank linkedin-blank pinterest youtube twitter instagram