Pas godt på dit kæledyr i den dejlige juletid

Pas godt på dit kæledyr i den dejlige juletid

Juletiden indbyder til hjemlig hygge og nærvær med vores allernærmeste – heriblandt vores firbenede, søde familiemedlemmer. Men som kæledyrsejer er julen også en tid, hvor det er vigtigt at være en smule mere opmærksom på, hvad vores kæledyr pludselig har i munden. Julen er nemlig en stor fristelse for vores kæledyr.

Få juletræet trygt indenfor

Det hører julen til, at vi lader juletræerne flytte indenfor. Det er for mange af os indbegreb af, at nu bliver det rigtig jul. Måske vil du opleve, at din hund gør højlydt af træet, når I tager det ind, men brug din rolige stemme til at fortælle, at der ikke er fare på færde.

Pas på juletræet med sin pynt

Har du kat, kan det være, at den flytter hjemmevant ind på juletræstæppet eller ivrigt prøver at bestige jeres juletræ, hvilket jo er ganske ufarligt – medmindre der er glaspynt og levende lys på juletræet.

Har I levende lys på juletræet, må I ikke efterlade træet uden opsyn. Katte og hunde kan hurtigt få brændt snuderne eller svitset halespidsen af i ren og skær nysgerrighed.

Julens blomster er giftige

Julestjerner, mistelten og kristtorn er utrolige giftige for hunde og katte. Hvis du alligevel synes, at det hører julen til, så husk at hænge dem op, hvor dit kæledyr ikke kan hapse en bid.

Gem gavepapir- og bånd væk

Julen byder på masser af smukt gavepapir, silke- og gavebånd, så julegaverne kan ligge smukt under træet juleaften. Det farvestrålende bånd og papir indbyder dog ofte til farlig leg for vores firbenede venner.

Gavepapir og især gavebånd er hvert år årsag til, at mange kæledyr må akut forbi dyrlægen i den ellers så dejlige juletid. Katte elsker alle former for snore, men i værste tilfælde kan gavebånd forudsagde indre blødninger eller ende med at snøre tarmen sammen, hvilket kan kræve en dyr operation for at udbedre skaderne.

Julemad er ikke dyremad

Duften af julemad breder sig i køkkenet, og måske sidder der et par søde, tiggende øjne og kigger kærligt på dig – men julemad er ikke for kæledyr.

Ande- og flæskestegen indeholder eksempelvis ben, som kan splintre og forårsage store indre skader, og julemaden indeholder langt mere salt og fedt end, hvad der er godt for vores kæledyr.

Hvis du vil læse mere om, hvilke madvarer du skal undgå, at dit kæledyr fristes af i julen, kan du læse mere her.

Forkæl dit kæledyr

Har du lyst til at forkæle dit kæledyr i den søde juletid, findes der også julesnacks til dyr i butikkerne, hvor næringsindholdet er tilpasset dyrenes behov.

Læs også:

5 nemme veje til at holde din hund smidig

Læs her

Hvorfor er kornfrit foder til hunde og katte blevet så populært?

Læs her

Get our newsletter

Get the latest news.

Kontakt os

Faunakram Pet Food A/S
Lyngbyvej 403
2820 Gentofte
Danmark
CVR: 37493449

Om Faunakram

Beskrivelse på vej...

Vi er en kreditværdig virksomhed baseret på Bisnodes kreditvurderingssystem. Vurderingen er foretaget ud fra en mængde forskellige beslutningsregler. Oplysningerne bliver opdateret dagligt via Bisnodes database. Kreditvurderingen af virksomheden er således altid aktuel.

Swiss Ddd Breitling reproduction Watches British isles Very best, A few of the renowned types inside the duplicate watches uk, in existence along with rolex replica manufacturers via omega reproduction to be able to replica Audemars Piguet and IWC look-alike watches and ultimately .